Kiropraktik

Du er her: Forside \ Behandling \ Kiropraktik
Kiropraktik
Vi er i dag seks kiropraktorer i Højbjergklinikken.

Behandling ved en professionel kiropraktor kan afhjælpe symptomer som smerter i rygsøjlen, det kan f.eks. være nakkesmerter og lændesmerter med udstråling til arme og ben, hold i ryggen, smerter i bækkenet, hovedpine/migræne, piskesmæld, svimmelhed, smerter i skulder/albue og hofter/knæ.

Der er naturligvis stor forskel på, om man behandler et spædbarn, en stor, muskuløs mand eller en ældre patient. Som kiropraktor justerer man derfor behandlingsmåden i forhold til patienten.

Behandling af dit barn eller din baby ved en kiropraktor

Kiropraktisk behandling af børn og spædbørn har ofte god effekt.

Læs mere om behandling af børn og babyer hos kiropraktor.

Hvad er en kiropraktor?

En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der beskæftiger sig med at undersøge, diagnosticere, forebygge og behandle smerter og nedsat funktion i muskler og led.
Man kan henvende sig direkte til en kiropraktor uden henvisning fra læge eller speciallæge. Kiropraktoren er uddannet – og forpligtet – til selvstændigt at undersøge og diagnosticere, hvori en lidelse består.

Som en del af undersøgelsen kan der foretages røntgenundersøgelse og ultralydsundersøgelse, når dette skønnes hensigtsmæssigt. I de tilfælde, hvor der er behov for yderligere undersøgelser, som ikke kan foretages på klinikken, samarbejder kiropraktoren med patientens praktiserende læge om henvisning til relevante undersøgelser.

Læs mere om kiropraktoruddannelsen her

Sådan foregår behandling ved kiropraktor

Kiropraktisk behandling starter med en undersøgelse og samtale, hvor patienten fremlægger problemet, og kiropraktoren stiller relevante spørgsmål og foretager en fysisk undersøgelse af problemområdet.
Manuel behandling er en bred vifte af metoder, hvor kiropraktoren bruger sine hænder til at løsne/udspænde de stramme eller ”låste” led i ryg, arme eller ben.

Kiropraktisk manipulationsbehandling er et særkende for kiropraktorerne og er en metode, der specifikt og nænsomt retter på funktionen i et led, ofte med en karakteristisk hørlig lyd (knæk).

Bløddelsbehandling (strækøvelse/trykterapi mv.) anvendes over for muskler, sener og ledbånd mv.

Forebyggelse og rådgivning

Forebyggelse/rådgivning er en vigtig del af et behandlingsforløb, idet det desværre er ret almindeligt at få tilbagevendende problemer, når man først har fået en skade. Forebyggelse omfatter i særdeleshed træning og evt. regelmæssige rutinecheck hos kiropraktoren.

Tilskud til behandling ved kiropraktor

Der ydes tilskud til den kiropraktiske behandling af Sygeforsikringen “danmark”.
Læs mere under Priser og tilskud

Endvidere er udgifter til behandling af medarbejdere fradragsberettiget for virksomheder.
Læs mere under Erhvervsordning

Klinikkens kiropraktorer

Johs. N. Højberg
Johs. N. Højberg
Kiropraktor
Mette Højberg
Mette Højberg
Kiroprator
Christine Winberg Nielsen
Christine Winberg Nielsen
Kiropraktor
Jesper Øigård
Jesper Øigård
Kiropraktor
Line Press Sørensen
Line Press Sørensen
Kiropraktor
Maja Rasmussen
Maja Rasmussen
Kiropraktor
Kiropraktor i Aarhus - Højbjerg