Hjernerystelse blogindlæg – del 1 af 2

Hjernerystelse

De seneste år har der været gradvist større og større fokus og opmærksomhed omkring hjernerystelser. Dette skyldes både mediernes omtale, som eksempelvis i forbindelse med DR´s artikelserie og podcast ”Faldet” omkring en journalists egen oplevelse med hjernerystelse og det offentlige sundhedssystem. Ydermere er der udkommet en ny vidensrapport på området – primært udarbejdet af dansk center for hjernerystelse.
Derudover ser vi også større opmærksomhed på det i sportens verden, hvor det også har fået mere omtale og resulteret i ændringer af regler i flere sportsgrene, herunder, fodbold, håndbold, amerikansk fodbold og lignende. Denne øget opmærksomhed har heldigvis også bidraget til et større fokus på det i forskningsregi, men der foreligger til dato ikke en one size fits all model. Der er jf. vidensrapporten (vidensrapport om let hovedtraume herunder hjernerystelse – 2024) og den nyeste forskning indikationer på at man i fremtiden muligvis kan påvise hjernerystelser ud fra blod- og/eller spytprøver, men for nuværende er det fortsat forbeholdt forskningens verden. Der eksisterer dog kliniske retningslinjer for håndtering og behandling, og det er dem vi kan tage fat på og arbejde med, men først skal vi se på hvad hjernerystelser er for en størrelse.Hvad er en hjernerystelse?

Først og fremmest, hvad er en hjernerystelse så? Hjernerystelse er et relativt lille område forskningsmæssigt, hvis vi ser bort fra atleter og der er derfor stadig usikkerheder forbundet med de relaterede mekanismer. Største delen af forskningen på området er lavet siden 2018.

En hjernerystelse kan opstå som følge af et hårdt slag, eller kraftig bevægelse af hoved eller nakken, som ved at man falder bagover.

Den nyudgivede vidensrapport beskriver de sandsynlige relevante situationer en hjernerystelse kan opstå på følgende måde:

” Let hovedtraume er en akut opstået forstyrrelse af hjernefunktionen som følge af et fysisk traume mod

hoved, nakke eller krop med overførsel af mekanisk energi til hjernen. Let hovedtraume kan

forekomme efter en plausibel skadesmekanisme, såsom:

1. a) Hoved rammes af et objekt
2. b) Hovedet rammer et hårdt objekt eller overflade
3. c) Hjernen udsættes for accelererende/decelererende bevægelse uden en direkte kontakt mellem

hoved og et objekt eller overflade”

Blandt andet anvendes Diagnosekriterierne fra American congress of rehabilitation medicine (ACRM) også i rapporten, men nedenstående er direkte fra deres artikel:

Det er dog vigtigt at pointere at symptomerne ikke altid kan henvises til de områder af hjernen der ”rammes” i forbindelse med selve traume og at der stadig er gode forudsætninger for bedring.

Hvilke symptomer på hjernerystelse skal man så være opmærksom på?

Symptomerne falder ofte indenfor 4 kategorier:

• Tænke/huske: svært ved at tænke klart, følelse af at være besværet, svært ved at koncentrere sig, svært ved at huske ny information.
• Fysisk: Hovedpine, tåget eller uklart syn, kvalme eller opkastning (tidligt i forløbet), lys-og lydoverfølsomhed, problemer med balancen, træthed, manglende energi.
  • Derudover er følgende symptomer som indikerer behov for udredning:
    • Uforståelig tale
    • Tiltagende forvirring
    • Tiltagende blackouts eller problemer med kontaktbarhed
    • Sivende væske fra øre og/eller næse
    • Kramper
• Følelsesmæssigt: irritabilitet, nedtrykthed, mere følelsesbetonet, nervøsitet, uro eller ængstelse.
• Søvn: svært ved at falde i søvn, Øget eller nedsat søvnbehov. Dårlig søvn, mareridt.

Så trods de mange forskellige faktorer der kan være involveret ved efter et traume, ser man ofte enslydende symptomer.

Langt de fleste hjernerystelser er ”ikke-behandlingskrævende” og ca 80% kommer sig naturligt indenfor 3-6mdr, med stor bedring indenfor 1-3mdr. Der er dog en lille procentdel på 5-15% som efter 1 år endnu ikke er kommet sig helt. Her vil man oftest overgå til at tale om ”senfølger efter hjernerystelse”.

I overensstemmelse med de nationale kliniske retningslinjer og vidensrapporten afhænger omfanget af dit forløb derfor også af dine symptomer, samt hvor hurtigt du oplever bedring. I den tidlige fase er der størst fokus på de rigtige råd og gode vejledninger. Alle får derfor et individuelt tilpasset forløb – som oftest er tværfagligt funderet med blandt andet kiropraktor og fysioterapeut – hvorfor de fleste anbefales en udredende samtale for at vurdere det umiddelbare behov.

Kontakt Højbjergklinikken i Århus

Hvis du eller en, du kender, har oplevet symptomer på hjernerystelse, er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt Højbjergklinikken i Århus for en konsultation, hvor vi kan vurdere dit behov for behandling og hjælpe dig med at komme tilbage på benene.

Undersøgelse af hjernerystelse

Hos Højbjergklinikken begynder vi altid med en grundig undersøgelse. Dette indebærer en udredende samtale, hvor vi vurderer symptomer og skadens omfang. Hver patient får et individuelt tilpasset forløb baseret på deres symptomer, og vi lægger vægt på en tværfaglig tilgang med både kiropraktorer og fysioterapeuter.

Hvis du fandt dette interessant kan du jo like og følge siden, så du kan læse del 2 om hjernerystelser og fremover få flere faglige indlæg løbende.

Læs mere om undersøgelse, udredning og behandling af hjernerystelser i næste blogindlæg.