Ved en diskusprolaps bliver den bløde kerne i bruskskiven mellem to ryghvirvler presset ud bagtil, hvorved den kommer til at presse på og irritere den nerve, der kommer ud på bagsiden af ryghvirvlerne. Generne følger nervens anatomiske forløb og giver oftest dybe, brændende og jagende smerter og/eller føleforstyrrelser i huden, som fx nedsat følesans eller sovende fornemmelser. Er nervetrykket meget stort, kan det medføre lammelser i de muskler, nerven forsyner.
Risikoen for diskusprolaps afhænger blandt andet af vævsstyrken og er derfor til en vis grad arvelig. Forskellige former for overbelastning kan medføre diskusskade. Skader i bruskskiverne opstår, når kroppens belastning overskrider den styrke, der er i diskus; især tunge løft i kombination med vrid er særligt slemme.
