Fysiurgisk massage

Du er her: Forside \ Behandling \ Fysiurgisk massage
Fysiurgisk massage
Vores fysiurgiske massører indgår i det tværfaglige behandlingstilbud på Højbjergklinikken i Aarhus.

Fysiurgisk massage i Aarhus

Behandling med fysiurgisk massage kan afhjælpe muskelspændinger, hovedpine, rygproblemer, stress, sportsskader, arbejdsskader som fx musearm, nedslidning, træthed og meget andet. Regelmæssig massage giver større overskud og er et godt supplement til andre behandlingsformer.
Fysiurgisk massage er en massageform, der er baseret på kroppens anatomiske opbygning. Massagen virker smertelindrende på ømme muskler, den aktiverer kroppens eget immunforsvar og gør det lettere for kroppen at udskille affaldsstoffer. Dette medfører større bevægelighed i muskler og led. Massagen øger desuden det psykiske velbefindende ved bl.a. at reducere spænding og træthed.

Book en tid hos en erfaren fysiurgisk massør på Højbjergklinikken i Aarhus.

Professionel behandling ved fysiurgisk massør

En fysiurgisk massør har en omfattende viden om bevægeapparatets funktionelle anatomi og fysiologi, og er derfor i stand til at lokalisere og afhjælpe lidelser i bevægeapparatet samt symptomer heraf. Dette gør massøren ved at gennemarbejde musklerne fra deres udspring til deres tilhæftning.
Ved at variere grebsteknik, tryk og tempo kan massøren tilpasse behandlingen til klientens aktuelle tilstand og behov. Der masseres med moderat tryk, som virker beroligende og normaliserende på bevægeapparatets funktioner – og opleves som det behageligste af klienterne

Uddannelsen til lægeksamineret fysiurgisk massør tager ca. 1 år som weekend- og aftenstudium. Den teoretiske undervisning i anatomi og fysiologi varetages af læger og den praktiske del af professionelle massører.

Der ydes ikke tilskud fra Den offentlige Sygeforsikring eller Sygeforsikringen “danmark” til fysiurgisk massage.

Klinikkens fysiurgiske massører

Lone Fogh
Lone Fogh
Fysiurgisk massør
Cecilia Revsbeck Kols
Cecilia Revsbeck Kols
Kliniksekretær og Fysiurgisk massør
Fysiurgisk massage