Øreakupunktur er en skånsom og effektiv behandlingsform, der tager udgangspunkt i, at hele kroppen afspejles i øret. Metoden blev udviklet i Frankrig i 1950’erne af lægen Paul Nogier og bruges i dag som en anerkendt, vestlig tilgang til at skabe balance i kroppen.
Der arbejdes med ørets reflekszoner, hvor hver zone hænger sammen med specifikke områder i kroppen. Når der opstår ubalance eller smerte et sted, vil det ofte kunne mærkes som ømhed i den tilsvarende zone i øret. Ved at stimulere disse punkter hjælper vi kroppen med at aktivere sine egne naturlige helingsprocesser.
Øreakupunktur er kendt for sin hurtige og effektive virkning og anvendes ofte ved både fysiske og mentale ubalancer.
Hvad kan øreakupunktur hjælpe med?
Øreakupunktur kan blandt andet være en støtte ved:
- Smerter i muskler og led
- Iskias og andre smerter
- Hovedpine og migræne
- Hormonelle ubalancer (f.eks. overgangsalder)
- Tobaksafvænning
- Fordøjelsesproblemer (f.eks. forstoppelse)
- Vægttab
- Nedsat fertilitet hos kvinder
- Angst og uro
- Allergier/høfeber
Sådan foregår en behandling
Under behandlingen bliver der placeret små, sterile permanåle i udvalgte punkter på øret, som svarer til de områder i kroppen, man gerne vil påvirke. Nålene er meget små (ca. 1 mm) og sidder diskret i øret. Man går typisk med nålene i 8–14 dage, hvorefter de selv falder ud. Som alternativ eller supplement til nåle, kan der også anvendes ørefrø og små magneter.
En helhedsorienteret tilgang
Øreakupunktur kan med fordel kombineres med andre behandlingsformer som f.eks. kropsakupunktur, zoneterapi, massage, Kranio-sakral-terapi eller fysioterapi – men behandlingen kan også stå alene.
NADA
NADA behandling (National Acupuncture Detoxification Association) er et
standardiseret program med 5 punkter i hvert øre. Det anvendes til at skabe fysisk og psykisk balance, dæmpe stress, angst, søvnproblemer og uro. Det fungerer som et supplement til anden behandling, er bivirkningsfrit, og virker ved at frigive endorfiner, hvilket dæmper abstinenser og fremmer ro. Det er en form for øreakupunktur der blandt andet anvendes på fødegangen og psykiatriske afdelinger.


