Jeg hjælper dig og din familie trygt gennem fertilitet, graviditet, fødsel og den første tid med jeres barn – med nærvær, faglighed og en helhedsorienteret tilgang. Samtidig er jeg specialiseret i behandling af smerter og spændinger i bevægeapparatet – herunder nakke, skuldre, ryg, bækken og sportsskader.
Med mere end 25 års erfaring inden for sundhed, behandling og vejledning arbejder jeg med både babyer, børn og voksne. Min faglige baggrund spænder bredt – fra fertilitetsklinik, fødeafdeling, børneafdelinger, psykiatri og arbejdet som sundhedsplejerske til mange år som selvstændig behandler.
I dag arbejder jeg i Højbjergklinikken, driver klinik BabyLykke og er samtidig tilknyttet Sundhedsplejen samt Nyfødt Intensiv på Aarhus Universitetshospital.
En helhedsorienteret tilgang – med dig i centrum
For mig handler behandling ikke kun om symptomer, men om hele mennesket.
Jeg forener det bedste fra to verdener:
- Den sundhedsfaglige viden med forståelse for diagnoser, kliniske erfaring og det etiske ansvar, der følger med autorisationen som sundhedsplejerske.
- Den helhedsorienterede tilgang fra traditionel kinesisk medicin
Denne kombination styrker kvaliteten og trygheden i behandlingen og giver et solidt fundament for at skabe varige resultater – både fysisk og mentalt. Jeg oplever, hvor stor en forskel den rette støtte og behandling kan gøre – både for den enkelte og for familien som helhed.
Når faglighed møder erfaring – også den personlige
Jeg er mor til fire og har selv oplevet fertilitetsudfordringer, en kompliceret fødsel, kejsersnit, indlæggelse på børneintensiv, ammeproblemer, kolik og søvnmangel. Jeg kender derfor både glæden – og de udfordringer, der kan følge med det at blive forælder. Det gør det endnu vigtigere for mig at møde jer med forståelse, ro og respekt for jeres situation.
Mine særlige kompetenceområder:
- Hormonelle ubalancer, cyklus og overgangsalder.
- Fertilitet – både kvinder og mænd.
- Komplikationer under graviditet (kvalme, smerter, ødemer mm), samt fødselsmodning.
- Komplikationer efter fødsel (smerter, stress, arvæv mm).
- Amme udfordringer – Jeg er IBCLC ammekonsulent, en international specialuddannelse for sundhedsprofessionelle med over 90 timers teori og minimum 1000 timers praktisk erfaring.
- Babytjek: Gennemgang af baby fra top til tå. Bl.a. reflekser, spændinger og evt. skævheder i kranie og krop.
- Baby- og børnebehandling: Behandling af bl.a. skævheder i kranie og krop, torticollis, fordøjelsesproblemer, kolik, uro og søvnudfordringer.
- Tunge- og læbebånd samt suttevanskeligheder.
- Smerter og spændinger i bevægeapparatet (Bl.a. nakke, ryg, bækken, skuldre og iskias)
- Sportsskader
- Hovedpine og migræne
- Stress og depression
- Allergi og høfeber
Sådan foregår en behandling
En behandling hos mig er altid individuel og starter med en personlig samtale, hvor symptomerne klarlægges, og der optages journal. Behandlingen tilpasses den enkelte, og jeg kombinerer forskellige behandlingsteknikker efter behov. Mit mål er ikke kun at lindre dine symptomer, men at skabe varig forbedring og give dig ro og tryghed i processen.
For mig er det vigtigt, at du føler dig set, hørt og forstået. Der er tid til dine spørgsmål, og sammen finder vi den rette vej videre. Jeg vil gøre brug af min brede faglige kunnen – uanset om du kommer med din baby, hvor min erfaring som sundhedsplejerske og ammekonsulent er i fokus, eller med f.eks. en paddelalbue, hvor jeg anvender akupunktur og laser.
Tryghed, kvalitet og tilskud
Jeg er RAB-registreret, hvilket er din garanti for en godkendt uddannelse, løbende efteruddannelse og forsikring. Det betyder også, at du ofte kan få tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” samt flere sundhedsforsikringer.
Hjemmebesøg
Ydelser til babyer, børn samt ammevejledning tilbydes i hjemmet, hvor der er god tid og ro omkring jer.
Tillæg for hjemmebesøg: 300 kr. – varighed ca. 1,5 time. Kan kontaktes på www.klinikbabylykke@gmail.com


