Lene Fich er uddannet kiropraktor cum laude ved ‘Palmer College of Chiropractic’ i USA i 1991. Hun praktiserede efterfølgende i Lyngby og Sønderborg, inden hun i 1994 flyttede til Holland. De første seks år arbejdede hun her i en kiropraktisk klinik, hvor hun behandlede patienter med akutte og kroniske smerter i nakke, ryg og lænd. Herefter drev hun egen klinik i Haag gennem ti år. I 2011 vendte Lene tilbage til Danmark og har siden været tilknyttet Højbjergklinikken.