Svimmelhed

Balancen eller balanceevnen er kompleks. Der er et fint samspil mellem flere sanser og organer, som er nødvendigt, for at man kan holde balancen og undgå at føle sig svimmel: Balanceorganet – også kaldet det perifære vestibulære organ – i det indre øre, respons fra musklerne omkring øjet, samt stillingssansen (proprioceptive sans) fra muskler og led. Informationerne fra disse tre primære komponenter bearbejdes i nervecentre kaldet 'vestibulære kerner' i hjernestammen og lillehjernen. 
 
Der er mange forskellige årsager til dårlig balance og/eller svimmelhed. Vi nævner her nogle af de mest almindelige.
 

Svimmelhed – øresten/BPPV

I balanceorganet i det indre øre findes der på begge sider tre buegange med væske. Bevægelse af hovedet i en retning vil få væsken til at bevæge sig, hvorved sanseorganet for enden af buegangen bliver stimuleret.
 
Der dannes konstant krystaller/sten i balanceorganet. Disse bliver gradvis genoptaget af kroppen. Sker dette ikke korrekt, kan de imidlertid komme til at ligge forkert, ude i en buegang.
 
Når en person med øresten bevæger hovedet i bestemte retninger, vil ørestenene i buegangen medføre, at sanseorganet bliver forstyrret/overstimuleret. Dette giver typisk en meget kraftig svimmelhed, hvor man har en fornemmelse af, at det hele kører rundt. Normalt aftager symptomerne inden for et par minutter, hvis man holder hovedet i ro. Svimmelheden opstår fx, når man drejer hovedet pludseligt, eller når man vender sig i sengen.
 
Sygehistorie og undersøgelse (bl.a. ved optagelse af øjnenes bevægelse med infrarødt kamera) er ofte meget entydige, når der er tale om øresten/BPPV, og akutbehandlingen (bedre kendt som Epleys manøvre) er gerne meget effektiv, allerede på første behandling. Der kan dog være behov for at gentage behandlingen flere gange.
 
Ørestenspatienter kan opleve problemer efter en succesfuld behandling (Epleys manøvre), fordi sanseorganet har været forstyrret så længe, at andre områder som fx hjernestammen er vænnet til at modtage forstyrrede signaler. Det er i sådanne tilfælde meget vigtigt, at man gennemgår et specifikt øvelsesprogram (VRT, engelsk for Vestibular Rehabilition Therapy).
 

Cervicogen svimmelhed

Denne form for svimmelhed er ofte mildere end ved øresten og giver normalt ikke fornemmelsen af, at verden kører rundt, men er til gengæld mere konstant. 
 
Svimmelheden skyldes spændinger i nakkens muskler og/eller dårlig funktion i nakkens led. Dette skaber ubalance i stillingssansens feedback, hvorved hjernen får modstridende informationer om hovedets position, hvilket medvirker derfor til patientens svimmelhed. 
 
I mange tilfælde kan kiropraktisk behandling, evt. i kombination med massage eller fysioterapi, have god effekt ved denne type svimmelhed. 
 

Svimmelhed pga. virus på balancenerven

Mange patienter får diagnosen 'virus på balancenerven'. Fænomenet findes, men desværre bruges diagnosen ofte, når der ikke kan findes en anden forklaring på svimmelheden.
 
Har du fået denne diagnose, kan det være en god idé at blive undersøgt hos en kiropraktor, da der ofte faktisk kan være tale om cervikogen svimmelhed (se ovenfor).
 

Få hjælp på Højbjergklinikken

Med speciale i funktionel neurologi og deltagelse i kurser inden for vestibulær rehabilitering har kiropraktor Johs. Højberg stor erfaring med undersøgelse og behandling af patienter med svimmelhed.
 
 

Har du spørgsmål vedrørende svimmelhed?

Skriv til os nedenfor, så vender vi tilbage.
 
 
Mandag 8.00 - 18.00
Tirsdag 7.00 - 17.00
Onsdag 8.00 - 17.00
Torsdag 8.00 - 18.00
Fredag 7.00 - 15.00
 
Man - tors 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 15.00
Højbjergklinikken - kiropraktor m.m. | Oddervej 91, 8270 Højbjerg Aarhus  | Tlf.: 86180086 | info@hoejbjergklinikken.dk