"Musearm" betegner en tilstand, hvor man har overbelastet musklerne på oversiden af underarmen og deres senetilhæftning ved albuen. Overbelastningen forekommer typisk ved hyppige og vedvarende ”knæk” (extension) i håndledet, så musklerne aktiveres i en statisk position, hvor blodtilførslen nedsættes.
Årsager til musearm
De primære årsager til musearm er dårlig ergonomi, langvarig skrivning, tastearbejde, arbejde med mus, gentagne bevægelser i håndled ved f.eks. malearbejde, køkkenarbejde, ketchersport, arbejde med vibrerende værktøj, hammer og lignende, uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen, dårligt udstyr –mus, tastatur, dårlige arbejdsstillinger og uhensigtsmæssig organisering af arbejdet (for få pauser).
Typiske symptomer
Smerter på albuens yderside, særligt ved løft, specifikke håndgreb, skrivning og computerarbejde
Problemer med at åbne og lukke hånden
Træthed/sovende fornemmelse i hånd og underarm
Kolde og ømme hænder og led
- Smerter på albuens yderside, særligt ved løft, specifikke håndgreb, skrivning og computerarbejde
- Problemer med at åbne og lukke hånden
- Træthed/sovende fornemmelse i hånd og underarm
- Kolde og ømme hænder og led
Hvorfor gør det ondt?
Smerterne kan bl.a. skyldes seneskedehindebetændelse i håndled, albue eller skulder, myoser i nakke-skuldermuskulatur og afklemning af nerver i halsrygsøjlen – slidgigt.
Forebyggelse og behandling
Behandlingen sigter på at mindske de faktorer, der forårsager tilstanden, for eksempel gennem et ergonomisk tjek af din arbejdsplads og din arbejdsstilling og kan derudover inkludere fysioterapeutisk behandling og forskellige øvelser.
Få hjælp på Højbjergklinikken
Højbjergklinikken kan hjælpe med forebyggelse og behandling af musearm og andre ergonomirelaterede problemer.
Kontakt Højbjergklinikken på mail eller på telefon 8618 0086, hvis du vil høre mere.