De senere år er vores opmærksomhed omkring hjernerystelse og MTBI øget. Dels grundet medieomtale i forbindelse med topatleters skader og de vidtrækkende følger en hjernerystelse/mTBI har haft på deres videre karriere.
Men også det, at disse skader er svære at forebygge og undgå, samt vores manglende viden omkring effektiv behandling af hjernerystelse/MTBI er blevet et fokuspunkt.
Et aspekt ved problemet er, at ikke to hjerner er ens. Der er mange faktorer som har indflydelse på selve traumet – personens generelle sundhed, hjernens tilstand på ulykkestidspunktet, hovedets og kroppens position, kraften, kraftens retning, hvilken behandling man modtager umiddelbart efter traumet. Så hvert tilfælde vil være unikt.
Symptomer på hjernerystelse
Dog ser vi mange ligheder i symptomerne efter en hjernerystelse.
Symptomerne falder ofte indenfor 4 kategorier:
- Tænke/huske: svært ved at tænke klart, følelse af at være besværet, svært ved at koncentrere sig, svært ved at huske ny information.
- Fysisk: Hovedpine, tåget eller uklart syn, kvalme eller opkastning (tidligt i forløbet), lys-og lydoverfølsomhed, problemer med balancen, træthed, manglende energi.
- Følelsesmæssigt: irritabilitet, nedtrykthed, mere følelsesbetonet, nervøsitet, uro eller ængstelse.
- Søvn: svært ved at falde i søvn, Øget eller nedsat søvnbehov. Dårlig søvn, mareridt.
Så trods de mange forskellige faktorer der vil være involveret ved en skade ser man ofte enslydende symptomer. Hvilket tyder på at det er samme dele af hjernen, der ikke er kommet sig.
Hvad sker der når man får en hjernerystelse?
Hvilke mekanismer der er involveret ved en sådan skade? Idet hjernen får et slag og derved slynges frem og tilbage, vil den på grund af sin tyngde og store ovale facon nødvendigvis rotere/vride sig når den rammer den ovale hjerneskal Ligesom når man vrider en karklud vil det være midterstykket der vrides hårdest og drejes mest. Og i hjernens tilfælde er ”midterstykket” bl.a. hjernestammen, der ofte får det største vrid. Hjernestammen ligger under selve hjernen, som en stilk hjernen hviler på. Man kan sammenligne det med, at vrider man på en blomst ved blomsterhoved, vil området øverst på stilken være det der vrides mest og tager mest skade.
Det forvirrende er, at de dele af hjernen som tager skade, ikke nødvendigvis er de dele som rent fysisk blev ramt ved traumet, altså de dele der har ramt indersiden af kraniet. Men ser man på funktionen af de dele af hjernen som ligger ved ”det største vrid”, ser man at mange af patientens blivende symptomer ofte kan forklares med beskadigelse af disse områder.
Funktioner der er ramt af “det største vrid”
Stabilisering af synet: beskadigelse af dette forårsager uklart syn, hovedpine, koncentrationsbesvær og usikker gang.
Autonom/selvstyrende funktioner: Disse kontrollerer mange af de funktioner der foregår i vores krop uden at vi er bevidste om det, f.eks. Hjertet, lungerne, fordøjelse, søvnrytme, blodforsyningen.
Vestibulære/balance funktion: denne del af hjernen giver os fornemmelsen af hvor vi er og hvordan vores krop bevæger sig. Beskadiges denne del kan man blive svimmel, usikker på benene, få kvalme, hovedpine og svært ved at orientere sig.
Der er grund til at tro, at mange af de vedvarende, invaliderende symptomer efter en hjernerystelse skyldes problemer i disse områder.
